Ofte stillede spørgsmål

Ting, du kunne finde på at spørge om (og svarene, vi ville give).

Hvorfor er undertekster altid så dårlige?

Det er de nu heller ikke altid.

Vi er ofte ude for, at seere henvender sig til os for at klage over fejl, som så viser sig slet ikke at være fejl. Det kan være, at vi har brugt stavemåder, der ikke stod i Retskrivningsordbogen, da seeren gik i skole, eller som bare har en lidt ulogisk stavemåde (ja, det staves faktisk “silhuet”, “billard” og “væske” – uden d). Vi får også jævnligt klager fra seere, der mener at vide, at bomber ikke springer, men sprænger, når de bliver bragt til sprængning. Her henviser vi så venligt, men bestemt, til sproget.dk. Eller det kan være, at vi ikke har skrevet alle de ord, der blev sagt. Sidstnævnte gør vi faktisk kun sjældent, jf. Om forkortelserne, forskrifterne og forholdene og Hvorfor skriver I aldrig det, de siger?.

Men når det så er sagt, er det rigtigt, at kvaliteten her og der på den danske sendeflade lader noget tilbage at ønske. De fejl, der springer mest i øjnene, er slå- og stavefejl samt eklatante bøffer. Begge typer gør de fleste tekstere og firmaer sig umage for at undgå, men fælles for dem er, at man bare skal parkere hjernen en brøkdel af et sekund for at lave dem. Og hvis kontrolforanstaltningerne så ikke er gode nok, og tiden er for knap, slipper de altså ud til seerne. Man kan gøre meget for at sikre sig ved hjælp af gennemsyn, stavekontrol, en hæderlig (akkord)løn til teksteren osv., men den fejlfri tekstning er vist ikke blevet lavet endnu. For tekstning er – heldigvis – håndarbejde.

til toppen

Hvorfor er jeres undertekster altid så gode?

Jamen tusind tak. Vi gør også vores bedste.

Alvorligt talt, det er ikke det spørgsmål, vi bliver stillet oftest, men de fleste kan se, at der er undertekster af ret forskellig kvalitet på markedet. Når nogle undertekster er bedre end andre, skyldes det i meget høj grad det forhold, at man får, hvad man betaler for. Jo mere underteksteren bliver betalt i akkord – for ja, en tekster aflønnes pr. spilleminut (eller i nogle tilfælde pr. undertekst), uanset hvor meget og hvad der bliver sagt – des mere tid er der til at researche og lave godt sprog. Subline har ikke markedets laveste priser, men vi synes, at det afspejles i kvaliteten.

til toppen

Hvorfor skriver I aldrig det, de siger?

Det hurtige svar er: Fordi du læser for langsomt!

kollage: Peter Bjerre Rosa.

Spøg til side – det er et helt klassisk og slet ikke dårligt spørgsmål. Emnet er behandlet andre steder på hjemmesiden, men her er et kort resumé:

Grund 1: De danske standarder for tekstning betyder, at vi er underlagt en række begrænsninger. Da en dobbeltlinjet tekst kan læses på 5 sekunder, og to separate tekster kræver mindst 3 hver, er vi nødt til at udelade ord eller til tider hele replikker. Kunsten er at gøre det på en måde, så den danske tekst bevarer sammenhæng og logik. Men selv uden at måtte springe replikker over skal der tales umanerlig langsomt, hvis vi skal undgå at forkorte eller fortætte det sagte. Det giver i sig selv andre formuleringer. Og et andet ordvalg er til hver en tid at foretrække frem for det, vi kalder “telegramstil”.

Grund 2: Engelsk/amerikanske vendinger og begreber, der nok lyder velkendte i danske ører, kan ofte ikke oversættes direkte. Eller rettere: Det kan de godt, men så er det bare ikke rigtig dansk. Mange talemåder, faste udtryk eller metaforer har simpelthen andre danske ækvivalenter. Prøv eksempelvis med “There’s no time like the present.” Det hænder også, at der nævnes kulturelle begreber, som en almindelig dansker ikke kender, og som ikke giver mening, hvis de bare oversættes direkte. En oversættelse af den i Danmark relativt ukendte “Poppy Day” til “Valmuedagen” gør jo ikke seeren mindre forvirret. Så er en friere omskrivning bedre –  “veterandagen” eller måske endda “mindedag for faldne soldater” – omend den er længere fra forlægget.

til toppen

Hvor svært kan det være?

Det kan være ret svært. Tekstning er nemlig noget for sig på flere måder. Blandt andet fordi brugerne hele tiden kan sammenholde gengivelsen med originalen, og det falder sjældent ud til teksterens fordel. For det ser da ikke så svært ud. “Man skal jo bare skrive, hvad de siger.” Nej, det er faktisk lige det, vi ikke skal.

Først og fremmest er undertekster en omsætning af lyd til billede, af talte ord til skrevne. Og sproget i dem er derfor hverken tale- eller skriftsprog, men en visuel udgave af dialog. Kunsten er at skrive, så det kan læses, men også umiddelbart kan knyttes til, hvad læseren hører og ser i billedet. For undertekster er så flygtige som de billeder, de er en del af.

Teksteren har to linjer at rutte med og begrænset tid at gøre det på. Der skal bearbejdes og prioriteres efter forlæggets rytme og tempo i én lang række af valg uden facitliste, og pludselig er en banal oversættelse ikke spor ligetil længere. Det kræver et øje på hver finger, for mens man er travlt optaget af research i den ene ende af en tekst, er det måske ved at gå rytmisk eller grammatisk galt i den anden. Man risikerer simpelthen at få lavet en faktuelt korrekt, men sprogligt luset løsning, hvis man i sin iver efter at oversætte korrekt mister overblikket og løber tør for knofedt til den sproglige afpudsning.

En tekstning skal helst falde i med tapetet, og i bedste fald lykkes det så godt, at seeren ikke bemærker underteksterne – men bare føler, at sprogøret er i topform. Men den gode tekster laver forbløffende mange krumspring for at gøre sig usynlig.

til toppen

Hvem er I.P. Curdt?

I.P. Curdt optrådte for første (og indtil videre sidste) gang i en TH-tekstning i sætningen “Som allerede gamle I.P. Curdt sagde …” Curdt nåede dog aldrig ud til seerne, for en korrekturlæser undrede sig over, hvem denne tilsyneladende så kendte åndsaristokrat var. En nærmere gennemlytning af sætningen åbenbarede, at der nok snarere var tale om den gamle græske filosof Epikur.

Bemeldte I.P. Curdt er altså det, vi betegner som “en bøf”, og som vi gør alt, hvad vi kan for at undgå. Men Curdt lever videre som et eksempel på, at en teksters måske vigtigste redskab er en god portion mistænksomhed.

til toppen

DSC_8080

Hvorfor sætter I ikke bare en computer til at lave underteksterne?

Fordi computere er temmelig dumme. Uanset hvor mange ord de har i deres store hukommelser, kan de ikke gennemskue den ting, der er så vigtig, når man oversætter: kontekst. Så når Albert i filmen “hangs a picture on his wall” har den ingen anelse om, om Albert hænger billedet op på en mur eller en væg, mens en menneskelig oversætter ikke ville være i tvivl – selv uden at kunne se filmen imens. Den har heller ingen chance for at identificere ironien i replikken “You’re a hottie” sagt til en fyr klædt i klaphat, spandex-dragt og hvide tennissokker, kontra det samme sagt til en genuin laber lamse. Og udtrykket “meat and two veg” ville en computer ikke kende den britiske eufemistiske betydning af – men hvor mange briter går rundt med kød og to grøntsager i bukserne? Eksemplerne er uendeligt mange.

Computere er gode til mange ting, og de kan også til en vis grad bruges til oversættelse af meget skabelonagtige tekster, for eksempel inden for jura eller teknisk oversættelse – det kaldes “maskinassisteret oversættelse”. Og vores form for oversættelse er selvfølgelig også maskinassisteret på den måde, at vi tekster i et computerprogram og i høj grad reasearcher ved hjælp af online opslagsværker og ordbøger og internettet i det hele taget. Men computeren kan ikke erstatte den menneskelige oversætter, når tv skal undertekstes med respekt for både dem, der har produceret programmet, og dem, der skal se det.

Læs mere om de mange faktorer, en undertekster skal tage hensyn til, under Om forkortelserne, forskrifterne og forholdene og Om nødder, bøffer og andet uspiseligt.

til toppen

Jeg er altså ret god til engelsk. Hvad skal jeg med undertekster?

Tillykke med dine gode engelskkundskaber. Du er langtfra den eneste, der siger “Jeg læser aldrig underteksterne”, og til det har vi to svar:

For det første: Ikke alle er så heldige som dig. En hel del danskere kan ikke engelsk godt nok til, at de kan følge med i en rap dialog uden undertekster. Og så er der de døve og dårligt hørende og dem, der ser fjernsyn uden lyd. Og så producerer vi jo også undertekstninger fra mindre bekendte fremmedsprog såsom russisk, hebraisk og sære, vestnorske dialekter. Der kommer de fleste danskere til kort.

For det andet: Selv om du er rigtig god til engelsk, ligesom mange andre danskere, så er dine engelskkundskaber sandsynligvis ikke på niveau med en modersmålstalendes, som engelsksproget tv jo er rettet mod. Selv om man forstår sætningernes overordnede mening og sagtens kan følge med i handlingen – også ved hjælp af fx ansigtsudtryk og tonefald – har man som oftest brug for den håndsrækning, som underteksterne giver på den mest subtile måde ved bare at flyde lige så stille i bunden af skærmen og ind ad seerens øjenkrog. Det, forskerne kalder “accidental reading”.

Håndsrækningen kan både være til at forstå “svære ord”, tekniske ord og kulturelle begreber. Ved du for eksempel ved første øjekast, hvad “abjure”, “abrogate” eller “adumbrate” betyder? Og her er vi stadig kun nået til A i ordbogen. Hvad er en “coati”, en “submachine gun” og “cervical capping”? Og kender du “Poppy Day”? Hvilken stat henviser “Tar Heel State” til? Hvad er en “red velvet cake”, en “mince pie” og “Swedish fish”? Og hvad indebærer udtrykket “No rest for the wicked”?

På den måde fungerer undertekstning også som fremmedsprogsindlæring og som en indføring i en anden kultur. Dine gode engelskkundskaber kan altså blive endnu bedre af at se engelsksproget tv med danske undertekster.

til toppen

Hvordan bliver en tekstning til?

Arbejdsprocessen kan variere alt efter firma og arbejdets art. På Subline laver vi primært nyoversættelser, hvor underteksterne skal oversættes, opdeles og kodes fra bunden. Herefter bliver alle tekstninger kontrolkørt og til sidst korrekturlæst. Tekstningen foregår altså efter en nøje fastlagt procedure, der skal sikre, at den enkelte teksters håndarbejde har en vis ensartet kvalitet, som overholder Sublines standarder, samt at der er kontinuitet i fx serier og programmer inden for samme univers.

Tekstning

Teksteren downloader videofil og manuskript og får en intern deadline. Tekstningen foregår i et tekstningsprogram – for de flestes vedkommende Titlevision – som samtidig viser billedet med den aktuelle tekst på, de foregående og efterfølgende tekster og en angivelse af, hvor meget tekst der er plads til i det givne tidsrum. Mange tekstere koder først hele filen igennem, altså ser filen og placerer tekster med ind- og udtider (med en 25.-dels nøjagtighed), og skriver først derefter teksten i de enkelte undertekster. Andre koder og tekster et par tekster eller en scene ad gangen. Teksteren tager i oversættelsen højde for både fagets og kundens standarder og forholder sig hele tiden til både sprogtone og jargon.

En stor del af oversættelsesprocessen består af research. En tekster ved aldrig, hvilke fagområder en arbejdsdag vil kræve fordybelse i, og de fleste tekstere besidder en betragtelig paratviden om poker, baseball, dyreliv, narkotika, forskellige landes retssystemer og forskellene mellem dem, skriftsteder, mad og våben, og de ved mest af alt, hvor de kan slå ting op. Ud over internettets mange opslagsværker såsom Wikipedia, Encyklopædien og sproget.dk, bruger teksterne Sublines egen, omfangsrige vidensbank, der rummer en guldgrube af akkumuleret research, ordlister, faste standarder i serier samt links til specialiserede hjemmesider om alt fra biokemi til togtyper. Kollegerne, som er kyndige inden for havebrug, ballet, musik, håndarbejde, 2. Verdenskrig, buddhisme, tennis, rollespil, jødedom og meget andet, spørger også hinanden til råds, blandt andet i en lukket Facebook-gruppe.

I løbet af processen bliver tekstningen gennemgået flere gange, og til sidst foretages der en grundig stavekontrol og gennemgang. Det tager en rutineret tekster en dag at tekste cirka 25 spilleminutter.

Kontrolkørsel

Kontrolkørslen foretages af en rutineret tekster, som ser udsendelsen igennem med tekster på og agerer kritisk seer. Kontrolkøreren laver anmærkninger i tekstningen, spændende fra forslag og finpudsning til decideret fejlretning. Så leveres tekstningen tilbage til teksteren, som ser kontrolkørerens anmærkninger igennem og retter tekstningen til.

Korrekturlæsning

Korrekturen foregår uden billede og lyd, og korrekturlæseren forholder sig kun til selve underteksterne. Hænger de sammen, så det giver mening? Er der ukrudt i sprogblomsterne? Og er der stavefejl, som stavekontrollen ikke har fanget? Korrekturlæseren konfererer jævnligt med teksteren eller kontrolkøreren for at få hold på løse ender. Der kan jo være gode grunde til, at en tekst ser mystisk ud.

Herefter sendes filen til kunden, som afvikler den på sit anlæg. Forskellige kunder afvikler forskelligt, og det er grunden til, at nogle undertekster vises på “lakridsbånd”, og at nogle har lidt længere linjer end andre.

til toppen

Hvorfor er undertekster så konservative?

Det er de heller ikke altid, men vi skal jo dække en ganske bred målgruppe – i princippet alle, der kan se fjernsyn. Men det er meget betegnende, at film og serier, der henvender sig til en ganske bestemt målgruppe, også tit er tekstet mere frit.

I sidste ende bør det være originalens ordvalg, der bestemmer tekstningens sprogtone, men en tekster skal passe på ikke at bruge alt for indforståede vendinger. Dels er de måske mest kendt blandt gutterne i fodboldklubben eller i datterens vennekreds, og dels går den slags udtryk ofte af mode igen. De skal også passe til tiden. James Stewart siger simpelthen ikke “Sådan en skodkrikke”, og de unge i “American Pie” ville næppe kalde nogen “De tølper!”.

En tekstning skal gerne være veloplagt, men hvis en person siger “Yes”, og bliver tekstet med et “Jeps. Det kan du lige bide dig i røven på”, så er teksteren måske lige lovlig i hopla. En udstrakt brug af kunstnerisk frihed kan være ret underholdende, men er ikke særlig loyal over for den hårdtarbejdende manuskriptforfatter, der har puslet om originalreplikkerne. Resultatet bliver nemlig, at underteksterne tiltrækker sig opmærksomhed på bekostning af det, de skal understøtte, mens målet er det modsatte, nemlig at de skal glide ubemærket hen over skærmen og give seeren en oplevelse af, at de bare forstår, hvad der bliver sagt.

til toppen

Hvorfor finder I på de der tåbelige titler?

Det gør vi heller ikke. Det er filmselskabernes eller tv-stationernes afdeling. Men det er nu heller ikke så enkelt. Du kan jo selv prøve at finde på nogle gode danske titler til dine yndlingsfilm eller -serier.

til toppen

reol

Hvorfor er undertekster så vigtige?

Undertekster er den mest læste form for skriftlig dansk. De spiller en enorm rolle i både læsemotivation og -træning og i fremmedsprogsindlæring.

Vi mener, at tekstningsfirmaer – og deres kunder – har et stort ansvar over for seerne. Fjernsynet har nemlig en kolossal sproglig magt. Ord og vendinger får simpelthen større autoritet, når “de siger sådan i fjernsynet”. Og vi vil ikke medvirke til, at en lemfældig omgang med det sprog, der er vores vigtigste værktøj, skubber i den forkerte retning.

Sproget fornyer sig efter vores mening på to måder: Den naturlige udvikling, der gør, at vi ikke længere skriver og taler som Holberg eller H.C. Andersen, og som omfatter udviklingen af nye talemåder og optagelsen af nye udtryk og begreber i sproget. Men der er også den uoverlagte undersættelse af primært engelske vendinger – eller tendensen til at peppe dansk op med spicy engelske ord. Det synes vi ikke er spor awesome. Vi ved godt, at “sådan siger man jo nu”, men så længe vi kan finde danske ækvivalenter, gør vi hellere det. Af samme grund går vi hverken ind for lydskrift eller alternativ kommasætning, hvis hovedargumenter er, at folk jo alligevel ikke kan finde ud af de traditionelle regler. Det er efter vores mening et laveste fællesnævner-syndrom, og det bider sig selv i halen.

Som det fremgår af hjemmesiden her, mener vi kort sagt ikke, at tekstning kan tages seriøst nok. Derfor ærgrer det os også, når vi oplever, at der bliver set stort på underteksters kvalitet. Det er synd for programmerne – og især for dem, der ser dem.

til toppen

Hvordan bliver man tekster?

Der er ingen dansk, autoriseret uddannelse til billedmedieoversætter, som det ret beset hedder. Universiteterne har nogle kurser hist og her, men man bliver tekster gennem en oplæring hos et tekstningsfirma, og så gennem erfaring og feedback fra dygtige kolleger. I dag er udgangspunktet typisk en universitetsuddannelse, gerne inden for to sprog, men en lang uddannelse er ingen garanti for teksterpotentiale. Akademikere kan være så grundigt skolet, at de har vanskeligt ved at forholde sig frit og improviserende til oversættelsesdelen.

Der er altså ingen formelle kvalifikationskrav for tekstere. Enhver kan kalde sig det. For nogles vedkommende er det decideret falsk varebetegnelse, men altså ikke ligefrem ulovligt.

Langt hovedparten af alle tekstere er freelancere. Det indebærer en vis risiko og en vis frihed. Det første vænner de fleste sig til; det andet sætter stort set alle stor pris på. Som tekster flekser man nærmest pr. definition. Vi opererer ikke med stempelure eller weekendtillæg. Man får en opgave og en deadline og løser førstnævnte inden sidstnævnte. Men hvornår og hvordan – og om det finder sted i pyjamas eller stiletter, på Bali eller Vesterbro – er sådan set ens egen private sag.

Teksteres økonomiske vilkår varierer, alt efter hvilken del af branchen man er beskæftiget i, men som hovedregel er de produktionslønnede, altså lønnet pr. produceret spilleminut eller tekst. Honorarerne svinger fra usle til tålelige. Sublines takster er tålelige, men ikke ligefrem fyrstelige. En rutineret fuldtidstekster tjener typisk mellem 20 og 35.000 om måneden. Til sammenligning anbefaler Magisterforeningen 33.000 kr. i start(!)løn. Der er firmaer, hvor teksterne kan tjene mere, blandt andet fordi arbejdet svarer lidt til at sælge elastik i metermål: Det kræver en betydelig moral. Hvis man skruer arbejdstempoet i vejret og om nødvendigt sjusker for resten af pengene, kan man få lavet en frygtelig bunke. Men det kræver så også, at tekster, firma og/eller kunder ser stort på resultatet. FBO, Forum for Billedmedieoversættere, som er teksternes faggruppe inden for Dansk Journalistforbund, kan fortælle mere om karrieremulighederne i branchen generelt.

Ovennævnte gælder altså professionelle tekstere. Og at blive det kræver oplæring. Og oplæringen kræver sin mand (m/k). Der går typisk op til et år, før man begynder at snige sig op på en anstændig timeløn. Og det første stykke tid kan man endda risikere, at firmaet tager sig betalt for at rette op på ens mangelfulde arbejde. Man betaler kort sagt selv sin oplæring, og der er ingen støtteordninger eller SU. Så hvis man vil være tekster, må man virkelig bide tænderne sammen. Både økonomisk og personligt, for oplæringsfasen er sjældent en succesoplevelse hele vejen igennem.

Kravene til en god tekster er en cocktail med følgende ingredienser:

  • Bred almenviden, som begrænser researchen og sikrer mod de værste bøffer.
  • Godt greb om det danske sprog. Man får brug for en frygtelig masse nu- og fortidige synonymer og faste vendinger. Rigtigt stavet og perfekt kommateret.
  • Kendskab til kildesproget og kulturen bag det. Men det betragtes ikke som snyd at bruge ordbøger og internettet.
  • Kritisk (og selvkritisk) sans. Det er ikke nok, man selv er tilfreds. Resultatet skal helst også falde i andres smag.
  • Musikalitet. Ord på levende billeder kræver rytmesans.
  • Nysgerrighed. Eller mistænksomhed. Er du nu helt sikker på, at du har fattet pointen? Og har du formuleret dig, så andre også fatter den?
  • Selvstændighed og et vist mål af selvdisciplin. Tekstning er og bliver et onemanshow.
  • Seriøsitet. Deadlines er yderst sjældent for sjov.
  • Sprogfornemmelse. Levende billeder kræver levende ord.
  • Tålmodighed. Formuleringer kan drille så forbandet.
  • Udholdenhed. Den viser sig i begynderfasen. Kan man klare et års tid med en éncifret timeløn, er man udholdende.
  • Endelig er det en fordel ikke at være teknisk håndsky. Tekstning indebærer – det simple grej til trods – daglig omgang med computere og Murphys lov.

til toppen

Hvad kan jeg gøre for Subline?

Nej, det spørgsmål er vi aldrig blevet stillet. Men seerne kan faktisk gøre noget til gensidig fornøjelse: være kritiske. Læg mærke til, at en god tekstning gør fjernsyn til en bedre oplevelse end en dårlig. Og glæd dig over en god formulering, som du ville glæde dig over et flot billede.

til toppen

pause